Madplan uge 23

img_3953

Et skridt frem og to tilbage, sådan føles det lidt for tiden for mig. Jeg har afleveret eksamen (jubii) og har derfor sommerferie, eller arbejdsferie måske… Der er lige en artikel som skal rettes, arbejde der skal gøres, og et projekt som skal forberedes. Egentlig er det jo alt sammen noget jeg synes er spændende og sjovt, men jeg kan også blive bekymret for om jeg nu også når det hele. Jeg ved at jeg sagtens kan sige fra, men det er lidt svært når det er ting jeg VIL lave, derfor går det lidt ud over min fritid for tiden. Ud over at jeg igen igen lige har været syg, så har jeg prioriteret at besøge familie og venner fremfor at skrive opskrifter og lave mad i min fritid. Bloggen er altså mit lille hobby-projekt jeg tager op når jeg har overskud, og ligger lidt væk når jeg er i underskud 🙂

Jeg har stadig mange ting jeg skal nå i denne måned, og det kommer jeg også til, er jeg sikker på! Men overskuddet er kommet igen samtidig med at sygdommen er på retur, så her kommer en lettere forsinket madplan for denne uge!

Mandag:

  • Koldskål med jordbær
  • Sandwich med æggesalat
  • Hjemmelavede hotdogs

Tirsdag:

  • Koldskål med jordbær
  • Sandwich med æggesalat
  • Rester

Onsdag:

  • Blødkogt æg & ristet rugbrød
  • Sandwich med skinke & agurk
  • Perlebygotto med middelhavskrydderier, tomatsauce & feta

Torsdag:

  • Ristet brød & spejlæg
  • Salat med edamamebønner
  • Rester

Fredag:

  • Blødkogt æg & ristet rugbrød
  • Sandwich med skinke & agurk
  • Wraps med spicy svinekød & thaisalat

Mellemmåltider:

  • Yoghurt med bær & mandler
  • Æblestykker & mørk chokolade

Madplan uge 21

planlægning

Den kommende uge bliver en rigtig travl uge for mig, typisk, nu hvor det gode vejr endelig er her! Mon ikke der er mange der lige som jeg sidder og kæmper med sommereksamenerne? Fra juni er det slut, så mangler jeg kun en eneste eksamen (som jeg må vente med at aflevere til næste sommer), men så er jeg også helt færdig!

Men selvfølgelig skal I ikke snydes for lidt inspiration til ugens madplan 😉 Jeg synes faktisk det hjælper mig med at holde stressen lidt på afstand, hvis jeg føler jeg har kontrol over hvad der skal handles og laves på madfronten, så jeg ikke skal tænke så meget over det i hverdagene. Okay måske er kontrol lidt et fy-ord, men det hjælper mig altså med at få noget ordentligt indenbords og dét giver mig glæde. Dermed selvfølgelig ikke sagt at jeg ikke afviger fra planen hvis jeg virkelig føler for noget andet hehe, sådan er det altså ikke her i huset. Kan I følge mig her?

Mandag:

Tirsdag:

Onsdag:

  • Røræg & bacon
  • Rugbrød med makrel i tomat, mayo & agurk
  • Rispapirsruller med rejer & peanutdip

Torsdag:

Fredag:

  • Blødkogt æg & yoghurt
  • Rugbrød med makrel i tomat, mayo & agurk
  • Rester

Mellemmåltider:

  • mørk chokolade & mandler
  • Figenstænger & æbler
  • Kiks & gulerødder

Madplan uge 20

img_3075

Det er godt nok længe siden jeg har lavet en madplan for den sidste måned har været virkelig kaotisk! Heldigvis kaotisk på den gode måde og det hele mundede ud i en magisk og fantastisk bryllupsdag. Vi tænker hele tiden tilbage på hvor heldige vi var med vejret i sidste weekend, gæsterne kunne gå rundt i haven og nyde solen og det var præcis hvad vi havde håbet på! Denne uge har indtil videre været fyldt med “følelsesmæssige tømmermænd” ovenpå brylluppet, vi har begge været fuldstændig overvældede over al den kærlighed som både venner og familie har vist os (jeg tuder stadig hehe).

Nå men tilbage til hverdagen det skal jeg jo, og jeg har faktisk glædet mig lidt til at komme tilbage i de vante rutiner igen. Det har været svært at tænke på andet end bryllup den sidste måneds tid. Jeg har opdateret madplansformatet lidt og tilføjet morgen, middag og mellem-måltider til inspiration. Ofte bliver det lidt det samme jeg laver til morgen/middag, så ved at planlægge disse måltider håber jeg at blive lidt bedre til at få noget mere spændende og varieret. Det er hvert fald forsøget værd 😉

  • Mandag:
    • Ristet rugbrød og et blødkogt æg
    • Grov sandwich med varmrøget laks
    • Spaghetti meatballs
  • Tirsdag:
    • Overnight oats
    • Rugbrød med skinke og røræg
    • Forårssalat med grapefrugt og rejer
  • Onsdag:
    • Grov toast med most avokado og spejlæg
    • Salat med bønner
    • Mexikanske pandekager
  • Torsdag:
    • Overnight oats
    • Rugbrød med skinke og røræg
    • Rester
  • Fredag:
    • French toast med bær
    • Salat med bønner
    • Kartoffelpizza med rosmarin og havsalt

Mellemmåltider:

  • Banan og mørk chokolade
  • Æblestykker og mandler
  • Digestivekiks og gulerødder

Madplan uge 15

madplan-uge-15

Godaften, her kommer en lille madplan til den kommende uge. Det er jo påskeferie for de fleste, så mon ikke der er mange som skal til diverse familie-frokoster osv. jeg skal til et par stykker hvert fald. Og så går det stærkt med nedtællingen til bryllup for tiden, når jeg ikke arbejder eller læser går meget af tiden med at ordne småting til brylluppet. Der er simpelthen en million små detaljer, som vi prøver at få på plads, så vi har gjort så meget vi kan inden den store dag i maj.

Jeg håber I alle får en dejlig påske!

Madplan uge 14

madplan-uge-14

Madplanen for næste uge byder på tre lækre retter med fisk, kylling og lammekød. Jeg kan godt lide at gøre lidt ekstra ud af retterne og lave nok til to dage, i stedet for at skulle i køkkenet hver eneste aften hele ugen. Tærter er generelt bare gode som restemad, mens bønnefritter er mindre gode næste dag, så der laver jeg altså lige en ny portion dagen efter (det er super nemt).

Senere i dag holder jeg et lille kagearrangement for mine søde bagedamer til vores bryllup, er spændt på hvad de synes om de kager jeg har tænkt de skal bage 🙂 Kan I have en fortsat god søndag og en dejlig uge!